Danskundervisning i Helsingør
For hvem?
Speak intensiv danskundervisning i Helsingør. Undervisningen tilbydes i samarbejde med de omkringliggende kommuner Helsingør, Fredensborg og Hørsholm. Du kan vælge mellem daghold, aftenhold og blended hold.
Danskkurserne er for alle udlændinge over 18 år med et cpr-nummer og ret til danskuddannelse.
To speak or not to speak
På Speak taler vi dansk, fra du går ind ad døren. Dette gør, at du hurtigt bliver i stand til at klare dig på dansk. Vi har stor erfaring med at undervise i dansk og vi ved, at det virker. Vi arbejder både med dit mundtlige og skriftlige dansk og vi lægger stor vægt på, at du får en så korrekt udtale som muligt.
Du vil få danskundervisning på et hold med andre kursister. Dette giver dig gode muligheder for at udvide dit netværk i Danmark og møde andre internationale fra området. Der kan være blandede niveauer på dit hold, så vi underviser efter en individuel plan for at sikre, at du kommer så hurtigt som muligt til test og afsluttende prøve.
Danskuddannelse 1, 2 & 3
På Speak Helsingør tilbyder vi danskkurser på alle 3 danskuddannelser; 1, 2 & 3.
Danskuddannelse 1 & 2 består af 6 moduler. Danskuddannelse 3 består af 5 moduler plus et ekstra modul, der kan tages på en af vores andre afdelinger (Studieprøven). Hvert modul afsluttes med en modultest.
Danskprøver
Alle 3 danskuddannelser afsluttes med en officiel prøve i dansk. Det er gratis at gå op til prøven, hvis du deltager på det afsluttende modul. Læs mere om prøverne og hvad de giver mulighed for her.
Det praktiske
Sted:
Tid:
- I Helsingør kan du starte 1-2 uger efter dit interview med en sprogkonsulent;
Daghold:
- DU1 & 2, alle moduler: 2-3 x ugen : 9 – 13.30
- DU3, alle moduler: 2-3 x ugen : 9 – 13.30
Aftenhold:
- DU 1, 2 & 3, alle moduler: 2 x ugen: 17 – 19.30
Pris:
- Kurserne er gratis, hvis du har et cpr-nummer og ret til danskuddannelse. Du skal dog betale et engangsdepositum på 2.000 kr. (se nedenfor).
- Hvis du er au pair, henvist efter integrationsloven eller modtager dagpenge, er du fritaget fra at betale depositum.
- Hvis du ikke har ret til danskuddannelse, koster kurserne hhv. 840 kr./ugen på et aftenhold og 1400 kr./ugen på et daghold.
Priserne er inklusiv deltagelse i modultests og afsluttende prøve i dansk.
Depositum
Du har som udgangspunkt ret til gratis danskuddannelse i 5 år, fra du ankommer til Danmark.
Hvis du er selvforsørger (dog ikke au-pairs), skal du betale et depositum på 2.000,- kr. før du kan starte. Du kan få dit depositum tilbagebetalt – eller overført til næste modul – hvis du består modulet indenfor den fastsatte tidsramme.
Består du ikke modulet indenfor tidsrammen, mister du dit depositum og skal betale et nyt depositum, hvis du ønsker at fortsætte på næste modul.
Kontakt
Kontakt os på tlf. 3946 3040 eller mail helsingor@speakspeak.dk, hvis du vil vide mere om vores danskkurser i Helsingør.
Tilmelding
Før du kan starte, skal du til et interview hos en sprogkonsulent.