Vil du vide mere?
Vil du vide mere eller booke et forløb, så kontakt afdelingschef Ulla Bæk for en nærmere dialog.
Ulla Bæk
ub@speakspeak.dk
+45 3946 3044
Ønsker du at blive kontaktet om dansk for ansatte?
Udfyld dine kontaktoplysninger og vi kontakter dig hurtigst muligt.
Du kan også ringe direkte til afdelingschef Ulla Bæk på +45 3946 3044.
Sproget er nøglen til fællesskabet
Mød Seungmi Nam
Projektleder, DTU
Seungmi flyttede fra Sydkorea til Danmark med sin familie for to år siden. Seungmis mand fik job i Danmark, og det ville Seungmi også have. For at gøre sine jobchancer større, tilmeldte hun sig Speak, hvor hun har studeret i halvandet år. I dag har Seungmi fået drømmejobbet som projektleder på DTU.
Altafgørende at lære dansk
På DTU er der mange udenlandske kolleger, og det professionelle arbejde foregår på engelsk. Alligevel har det været altafgørende for Seungmi at lære dansk. – De fleste af mine nære kolleger er danske, og det er en kæmpe fordel at kunne snakke dansk med dem i fx frokostpauserne, fortæller Seungmi. – Det er helt klart nemmere at blive en del af fællesskabet, fordi jeg kan sproget. Jeg kan også mærke, at det er rart for kollegerne, at fx kontormøder kan foregå på dansk.
Koden til det danske sprog
Det danske sprog er ikke nemt, når man kommer fra en helt anden verdensdel. Grammatik og udtale er så fundamentalt anderledes, at det kræver en virkelig stor indsats at blive fortrolig med det danske sprog. Men lærerne på Speak har ifølge Seungmi været virkelig gode og tålmodige. – Jeg har haft flere forskellige lærere, og de har bare været så søde, professionelle og ikke mindst tålmodige. Takket være dem, har jeg efterhånden fået knækket koden til det danske sprog, og jeg bliver dygtigere dag for dag.

Speak er mere end sprog
Selvom Seungmi har fået job, går hun stadig på Speak for både at forbedre sit sprog og sin viden om dansk kultur. Og da der er mange kurser på forskellige tidspunkter, er det nemt at tilpasse en hverdag med arbejde og børn. – I kursusforløbene lærer vi alt muligt om det danske samfund, blandt andet om kultur, mad og politik. Her op til valget er det ekstra vigtigt at lære, hvad de forskellige partier og folketingskandidater står for.
Udover at følge forskellige sprogforløb, mødes Seungmi med klassekammeraterne hver onsdag til sprogklub, hvor de kan snakke dansk under mere uformelle rammer og forberede sig til undervisningen.
Det danske sprog åbner døre
Seungmi har erfaret, at det er sværere at komme i kontakt med andre mennesker, når hun taler engelsk – grænserne er mindre. Så også i privatlivet har det været en fordel for Seungmi at kunne tale sproget. – For mig er det vigtigt at kunne tale dansk med børnenes skolekammerater, deres forældre og lærerne på skolen. Jeg kan mærke, det åbner døre for mig og min familie. Vores fremtid er her i Danmark, så selvfølgelig skal vi tale dansk.
Tre tips fra Seungmi til andre, der vil lære dansk hurtigt
1. Se danske serier
Der er rigtig mange gode danske serier med undertekster. Det hjælper med at lære sproget og kulturen hurtigere. Serien ”Borgen” er virkelig god.
2. Vær ikke bange for at tale dansk
Det kan være lidt grænseoverskridende at snakke dansk med fx naboer, når man ikke er så god til dansk. Men gør det alligevel. Jo mere du taler dansk, jo hurtigere lærer du det.
3. Se dagens nyheder fra DR
DR udsender nyheder hver dag, som du kan abonnere på. Det er en god måde at finde ud af, hvad der sker og samtidig lære sproget godt at kende.
Det hele starter med at lære sproget
Mød Nils Gaukroger
Wind Resource Engineer, Equinor (tidl. Statoil)
Da Nils for lidt over to år siden så en mulighed for at tage en master på DTU i Danmark, sprang han til. Nysgerrigheden og interessen for at lære en ny kultur at kende var for fristende. Og så havde han hørt meget godt om Danmark, så beslutningen var nem at tage.
Da Nils kom til Danmark, kunne han ikke tale et ord dansk. Egentlig var det heller ikke nødvendigt, for Nils er opvokset i Storbritannien og med engelsk som modersmål behøvede han ikke at lære dansk for at studere i Danmark. Men Nils ville det anderledes.
Man skal gøre sig umage
Det var vigtigt for Nils at vise, at han var interesseret i Danmark, danskerne og den danske kultur. Den bedste måde at vise det på var ved at lære sproget. Det aftvinger respekt og blev for Nils den direkte vej til at blive integreret i det danske samfund.
– Det har været en god oplevelse at lære dansk, fortæller Nils. – Jeg er blevet en del af Danmark på en helt anden måde. Ved at insistere på at lære dansk var det nemmere for mig at lære danskerne og dansk kultur at kende. Det er vigtigt, hvis jeg en dag skal have job i Danmark. Jeg vil nemmere kunne indgå naturligt i teamet.
Nils insisterede på at tale dansk
Nils insisterede på at tale dansk med sine venner, og det krævede tålmodighed fra deres side. Det kan være svært at finde de rigtige ord i starten, så vennerne måtte vente, til Nils fik forklaret sig. For han ville ikke bare lige slå over i engelsk.
Med tiden fik Nils også den særlige danske humor ind under huden. – Så er man jo først rigtig dansk. Men humoren ligger også lidt op ad den engelske, så det var nok lidt nemmere for mig.

Speak gjorde forskellen
Nils fik undervisning på Speak i lidt over et år. – Det har været et rigtigt spændende forløb, fortæller Nils. – Det kan selvfølgelig være en udfordring, at nogle lærer hurtigere end andre, men jeg synes generelt, lærerne var gode til at få alle med. Vores lærere var fantastiske til at forklare ord og begreber, så vi forstod dem, og specielt til sidst i forløbet lærte jeg utrolig meget. Det har gjort en stor forskel for mit ophold i Danmark.
Kunsten at lære sprog
Nils har netop været oppe og forsvare sin bachelor og er nu rejst videre til Norge, hvor han skal arbejde i nogle år. Men sprogundervisningen har ikke været forgæves af den grund. Snarere tværtimod.
– Det har været sjovt og lærerigt for mig at lære dansk, og det har ført til gode kontakter. Det er jeg meget taknemmelig for. Samtidig har jeg ”lært at lære sprog”. Hele metoden til at lære et nyt sprog at kende tager jeg med mig. For selvfølgelig skal jeg også lære norsk, når jeg nu bor i Norge.
På spørgsmålet om Nils kan finde på at vende tilbage til Danmark, er svaret et stort JA:
– Danmark er et godt land at studere i, og jeg overvejer at tage en PHD senere. Det kunne sagtens blive i Danmark. Jeg har mange gode oplevelser herfra, og så har jeg jo også mine venner her i København, som jeg gerne vil bevare kontakten til.
Tre tips fra Nils til andre, der vil lære dansk hurtigt
1. Tal så meget dansk som muligt
Det er svært at finde ordene i starten, men jo mere dansk du taler, jo hurtigere lærer du det.
2. Lad være med at oversætte til dit modersmål
Hvis du bare oversætter til dit modersmål, lærer du ikke sproget rigtigt. Forsøg at forstå og forklar dig på dansk. Også selvom det er svært.
3. Prøv det af på dine venner
Det er ikke nok kun at gå på sprogskole. Du skal ud og bruge det danske sprog. Her kan du med fordel prøve det af på dine venner.