Danskkurser for au pairs
For hvem?
På Speak tilbyder vi også danskkurser for dig, der arbejder som au pair i Danmark. Kurserne er tilpasset, så du lærer det sprog, du har brug for i hverdagen. Kurserne er ikke udelukkende for au pairs, men der vil ofte være flere au pairs på holdet.
”Jeg synes, at danskundervisningen på Speak er mere sjov end egentlig undervisning. Når du er au pair, er det bare så vigtigt at lære det danske sprog, fordi det er én måde, hvorpå vi kan deltage i dette kulturelle udvekslingsprogram. Og udover at lære dansk får vi også nye venner. Jeg kan varmt anbefale Speak til andre au pairs, fordi det er vigtigt at kunne dansk, når vi skal kommunikere med vores værtsfamilier og ikke mindst børnene.”
Leslie Pearl Salares Llano
filippinsk au pair
Danskundervisning på hold
Du får danskundervisning på et hold sammen med andre internationale i Danmark. Dette giver dig god mulighed for at udbygge dit netværk med personer, der er nye i Danmark ligesom dig.
Hvad lærer du?
Du lærer det dansk, du har brug for i din dagligdag som au pair i Danmark. Og du lærer mere end det. Du lærer at tale med din værtsfamilie og børnene i familien, men også at klare dig på dansk i din fritid. Hvis tiden og lysten er til det, kan du afslutte kurset med Prøve i Dansk 2.
Danskuddannelse 2
Danskkurser for au pairs er typisk tilrettelagt på Danskuddannelse 2. Danskuddannelse 2 består af 6 moduler i alt. Du starter på modul 1. Efter hvert modul bliver du testet og hvis du består, kan du gå videre til næste modul. Du vælger selv, hvor mange moduler du vil tage. Modul 6 afsluttes med Prøve i Dansk 2.
Optagelseskrav
Du skal have minimum 10 års skolegang og kendskab til engelsk.
Det praktiske
Sted:
- Vi har hold i Hellerup, Lyngby, Frederiksberg
- For hold i Helsingør – se her
Tid:
- Vi starter nye kurser hver måned, så du kan forvente et holdtilbud indenfor en måned, med mindre du har meget specifikke ønsker.
- + betyder, at undervisningen suppleres med ekstra online opgaver og øvelser.
Daghold:
- Hellerup/Lyngby/Frederiksberg : 2 x ugen : 9.00 – 14.15 & 9.00 – 12.00 +
Aftenhold:
- Hellerup/Lyngby : 2 x ugen: 18.15 – 20.45
- Frederiksberg : 2 x ugen : 17.30 – 20.00 (1 x fremmøde & 1 x online undervisning via Teams)
Pris:
- Kurserne er gratis, hvis du har opholdsgrundlag som au pair.
Regler for Danskuddannelse
Du har som udgangspunkt ret til gratis danskuddannelse i max 5 år, fra du ankommer til Danmark.
Kontakt
Kontakt os på tlf. 3946 3050 eller mail hello@speakspeak.dk, hvis du vil vide mere om danskkurser for au pairs.
Tilmelding
Vil du starte til dansk? Book en tid til et interview hos en sprogkonsulent.
Mere information
Læs mere om danskuddannelse på integrationsviden.dk