Typiske grammatiske fejl på dansk

7 typiske grammatiske fejl på dansk

I denne guide har vi lavet en oversigt over de mest almindelige grammatiske fejl på dansk. Dette er fejl, der sniger sig ind hos både nybegyndere og dem, der er vokset op med sproget, så alle kan få gavn af at læse dette indlæg.

Kig reglerne igennem og skriv dem eventuelt ned, så du aktivt kan lære at undgå dem i fremtiden.

 

Forkert brug af nutids-r

Dette er en grammatisk fejl, som mange ofte laver. Heldigvis er der en let huskeregel, der kan sikre dig, at du ikke laver den igen. Nutids-r refererer til at tilføje -r på enden af et verbum, der bruges om en aktiv handling og derfor noget, der sker i nutid. Hvis du er i tvivl, om der skal nutids-r på verbet i denne sætning: ”Lise kører hurtigt”, kan du bytte ordet kører ud med et andet verbum som fx ”spise”. Ville du skrive: ”Lise spise hurtigt” eller ”Lise spiser hurtigt”? Du ville naturligvis skrive ”spiser” med -r, og derfor skal du også skrive ”Lise kører hurtigt” med nutids-r.

 

Forkert brug af ”ligger” og ”lægger”

Dette er en utrolig almindelig grammatisk fejl, som nogen aldrig lærer at undgå. Der er dog en meget simpel huskeregel, der kan sikre, at du ikke er en af dem: ”Ligge” refererer til stilstand, mens ”lægge” er en bevægelse. Andre finder det også gavnligt at huske det som, at ligge kan udskiftes med sidde, mens lægge kan udskiftes med sætte. Et eksempel er:

• Madpakken ligger på bordet. Her er det ”ligger”, fordi madpakken allerede er på bordet, og du og madpakken derfor ikke er i bevægelse.
• Jeg lægger madpakken på bordet. Her er det ”lægger”, fordi du og madpakken er i bevægelse – altså du lægger madpakken på bordet.

 

Forkert brug af ”hendes/hans” og ”sin/sit/sine”

Dette er en grammatisk fejl, som man lægger mærke til både i skriftsproget og talesproget og derfor er det naturligvis meget attraktivt at undgå. Her er der heldigvis også en meget let huskeregel, man kan gøre brug af. Når man bruger ”sin/sit/sine” leder det altid tilbage til ejeren i den pågældende sætning – denne ejer kaldes også sætningens grundled. Et eksempel er:

• Han tog sit tøj på. Her er det ”sit”, fordi ”han” er ejeren af tøjet.

Når man bruger ”hendes/hans” henviser man i stedet til en anden end ejeren. Fx:

• ”Politiet gav ham hans telefon tilbage”. Her er ejeren ikke politiet, men i stedet end anden, og man bruger derfor ”hans”.

 

Forkert brug af endelserne -ende eller ene

Eftersom d’et i -ende er stumt, sker det ofte, at disse to endelser blandes sammen. Den grammatiske fejl er dog meget let at undgå. Når der er tale om et udsagnsord/verbum, bøjes det altid med endelsen -ende. Når der derimod er tale om navneord/substantiv får de endelsen -ene. Derudover kan man også huske på, at -ende sættes på, når man/noget er eller gør Det hedder derfor ”Lise kom løbende”, fordi det er noget, hun gør. Man bruger i stedet -ene for at skabe flertal. Det hedder derfor, ”Lise vandt alle løbene”.

 

At skrive sammensatte navneord i to ord

Det danske sprog har en stor kærlighed til sammensatte ord. Faktisk bruger vi sammensatte ord så meget, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget skal skrives i ét eller to ord, er det næsten altid korrekt af vælge ét ord. På trods af det er det stadig en meget typisk grammatisk fejl. Men når du først har lært, hvorfor det er, som det er, er det sjældent noget, du lige sådan glemmer igen.

 

• Man kan understrege vigtigheden af denne grammatiske regel med følgende eksempel: ”Dansklærer” skal skrives i ét ord. Hvis man ikke skriver det i ét ord og altså i stedet skriver ”dansk lærer”, vil det komme til at betyde, at læreren kommer fra Danmark – i stedet for at læreren underviser i dansk.
• Det er samme tilfælde med ordet ”fladfisk”. En fladfisk er en særlig fiskeart, der har dette navn, hvorimod en ”flad fisk” bare er en hvilken som helst fisk, der er flad.
• Hvis du er i tvivl, kan du altid sige ordet højt. Hvis du ikke holder pause, mens du siger det, skal ordet heller ikke deles op, når du skriver det.

 

Forkert brug af ”nogle” og ”nogen”

Dette er en grammatisk fejl, der er meget typisk, da man sjældent lægger tryk på forskellen mellem dem, når man taler. Det er dog væsentligt for betydningen af sætningen, at man i skriftsproget skelner korrekt mellem dem. Man bruger ”nogle”, når der er tale om et par, en del, visse eller enkelte genstande/personer. Man bruger derimod ”nogen”, når det er tale om en eller anden (tilfældig), nogen overhovedet og nogen som helst genstande/personer. Her er eksempler:

 

• ”Hun fik nogle mandler”. Det vil sige, at hun fik et par eller enkelte mandler.
• ”Hun fik slet ikke nogen mandler”. Det vil sige, at hun ikke fik nogen overhovedet.

 

Forkert brug af ”af” eller ”ad”

Her er der igen tale om en grammatisk fejl, hvor man umiddelbart ikke kan høre forskel på de to ord, hvorfor mange også ender med at bruge det forkerte i deres skriftsprog. Her er der heldigvis også gode huskeregler, der kan hjælpe dig med at få helt styr på ”af” og ”ad”. De bedste huskeregler er:

 

• Hvis du kan udskifte ”a(d/f)” med ”fra”, skal der altid stå af. ”Af” bruges derfor ofte også til at tale om bevægelser væk fra noget: ”Tag gryden af komfuret” (væk fra).
• Hvis du kan udskifte ”a(d/f)” med ”langs med”, ”hen over” eller ”gennem”, skal der altid stå ad. Fx: ”Hun stirrede ud ad vinduet” (igennem vinduet).