Den danske karakterskala

Hvordan fungerer den danske karakterskala?

Hvis du ikke kender til den danske karakterskala, kan du finde en kort forklaring her.

I stedet for at bruge bogstaver, som man gør i mange andre lande, bruger vi i Danmark en skala fra – 03 til 12. Du skal have minimum 02 for at bestå en eksamen, så hvis du får -03 eller 00, har du ikke bestået.

Hvis du deltager i Prøve i Dansk 1, 2 eller 3, tæller karakteren fra din mundtlige prøve dobbelt, når gennemsnittet udregnes. Hvis dit gennemsnit er 02 eller over, har du bestået prøven. Hvis du deltager i Studieprøven, skal du bestå alle delprøver med minimum 02 for at bestå prøven.

7-trinsskalaen

Det nuværende karaktersystem i Danmark har været i brug siden august 2007. Systemet blev udviklet for at gøre det nemmere at omregne det danske karaktersystem til internationale karaktersystemer. 7-trinsskalaen omfatter følgende karakterer:

  • – 3, som gives for den helt uacceptable præstation og betyder at du er dumpet.
  • 00, som gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke opfylder kravene for at bestå.
  • 02, som gives for den netop tilstrækkelige præstation for at bestå.
  • 4, som gives for den jævne præstation med flere mangler.
  • 7, som gives for den gode præstation dog stadig med mangler.
  • 10, som gives for den meget gode præstation, der kun har få mangler.
  • 12, som gives for den fremragende præstation med ingen eller uvæsentlige mangler.

Klik her, for at se en omregningstabel til ECTS-point

Internationale karaktersystemer

Der er mange forskellige karaktersystemer rundt omkring i verden. Nogle lande bruger et system baseret på procenter fra 0-100% mens andre lande, som fx England og USA, bruger et system baseret på bogstaver fra F til A. Fordi de fleste karaktersystemer i nogen grad ligner hinanden, er det muligt at konvertere karakterer uden at miste merit.