Medical 3.4 & 3.5 på Gentofte Hospital

Speak Medical / Lægedansk på Gentofte Hospital

Kurset bliver afholdt på Gentofte Hospital. Vi tilbyder modul 4 & 5 på danskuddannelse 3.

 

Mål:

På Speak Medical arbejder vi henimod Prøve i Dansk (PD3), så du får mulighed for at opnå de karakterer, der kræves for at kunne tilmelde sig de medicinske fagprøver og på sigt søge dansk autorisation. Det vil sige, at vi arbejder på, at du består PD3 med karaktererne 7, 7, 10, som er de nødvendige karakterer, for at kunne tilmelde sig de medicinske fagprøver.

Undervisningen på både 3.4 & 3.5 indeholder flere lektioner end et almindeligt daghold.

Se autorisationsreglerne her.

 

Indhold:

Undervisningen indeholder som udgangspunkt de samme elementer som den almindelige danskundervisning, men herudover har vi fokus på de områder, som er vigtige, når du skal arbejde som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark. Det er fx ordforråd om kroppen og sygdomme, god udtale, kommunikation med patienter og kolleger samt viden om det danske sundhedssystem.

Som en del af undervisningen vil du blive undervist af danske læger, hvor du kan øve dig i at gennemføre simulerede samtaler med patienter med udgangspunkt i konkrete cases.

 

Hver uge præsenterer vi dig for et klinisk foredrag, som er en træning i lytte-forståelse og en indføring i den medicinske terminologi på dansk samt en træning i at diskutere autentiske/relevante cases på dansk. Således er disse foredrag både et supplement til danskundervisningen, men også en form for forberedelse til de medicinske fagprøver.

 

Alle deltagere på kurset er læger, tandlæger eller sygeplejersker, så der er god basis for at opbygge netværk.

Det praktiske

Sted:

Tid:

  • Modul 3.4: torsdage 9 – 15.15 (inkl. det kliniske foredrag) & fredage 9 – 12
  • Modul 3.5: torsdage 9 – 15.15 (inkl. det kliniske foredrag) & fredage 9 – 14.15
    Herudover hjælp til at søge praktik.

Pris:

  • Kurset er gratis, hvis du har en almindelig henvisning til danskuddannelse fra din kommune. Du skal dog betale et depositum på 2.000 kr. (læs mere om depositum her). Øvrige kliniske kurser kan være selvfinansierede, eller du kan søge om en specifik henvisning til Speak Medical i din kommune.
  • Hvis du ikke har en henvisning til danskuddannelse, koster kurset 140 kr. per lektion (45 min.) + ekstra for evt. tilvalg.
  • Alle priser inkluderer deltagelse i Prøve i Dansk 3.

Kontakt

Tilmelding

Før du kan starte, skal du til et interview hos en af vores sprogkonsulenter. Hvis du allerede er kursist på skolen, skal du kontakte os for en særlig lægedansk-samtale.