Audience at conference

Speak business

Læs mere om vores danskkurser målrettet virksomheder i Danmark. Vi tilbyder skræddersyede kurser for virksomheder med mange eller få internationale medarbejdere. Kontakt os for et tilbud eller et skræddersyet program.

Det hele begynder med at lære sproget

At lære dansk på Speak er ikke bare tilegnelsen af et nyt sprog, men også en social aktivitet for internationale medarbejdere, som er i gang med at opbygge en ny tilværelse i et nyt land. At kunne sproget vil gøre deres ophold og integration i Danmark nemmere. Vi er også overbeviste om, at det er med til at øge trivslen på arbejdspladsen.

  • Få det bedste ud af dine internationale medarbejdere - giv dem mulighed for at lære dansk
  • På Speak har vi udviklet forskellige kursusmodeller, der tilgodeser forskellige behov
  • Vi tilbyder både særlige, skræddersyede løsninger og også de officielt anerkendte danskkurser bedre kendt som "danskuddannelse"
  • Det danske sprog er nøglen til at blive en del af det danske samfund

Businessdansk

Læs mere om de forskellige muligheder for et danskkursus til dine internationale medarbejdere.

Læs mere

FVU på virksomheden

Et gratis tilbud til medarbejdere der har brug for en opkvalificering i dansk, engelsk, matematik eller digitale færdigheder.

Læs mere

Business Online

Læs mere om vores tilbud for online danskundervisning.

Læs mere

Dine medarbejdere lærer ikke bare det danske sprog - de lærer også om dansk kultur, arbejdsmoral, det sociale liv og uskrevne regler.

Noted-Speak-226_lowres

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere eller booke et kursus, så kontakt afdelingsleder Ulla Bæk.

Ulla Bæk
ub@speakspeak.dk
+45 3946 3044 speak-ulla-crop
Du kan også udfylde med dine kontaktinformationer her og så hører du fra os hurtigst muligt.
Fx antal ansatte, nationalitet, jobtype, ønske om tid og sted etc.

Lokationer

Vi har 4 afdelinger i Hellerup, Frederiksberg, Helsingør og Lyngby - herudover underviser vi også på DTU. Vi har også mange online tilbud.

speak-locations

Det danske sprog er nøglen til at blive en del af det danske samfund. Giv dine medarbejdere muligheden for at lære dansk og vær med til at forbedre produktiviteten og styrke trivslen på arbejdspladsen.

People at conference
speak-seungmi-crop

Kursist case

Sproget er nøglen til samfundet

Seungmi Nam
Projektleder, DTU

For 2 år siden flyttede Seungmi med sin familie fra Sydkorea til Danmark. Seungmis mand havde fået job i Danmark og det ville Seungmi også gerne have. For at forbedre sine jobmuligheder startede hun på Speak, hvor hun har gået til dansk i 1½ år nu. For nylig fik Seungmi sit drømmejob som projektleder på DTU.


Det er essentielt at lære dansk
På DTU er der mange internationale kolleger og arbejdssproget er engelsk. Alligevel har det været essentielt for Seungmi at lære dansk. - De fleste af mine tætte kolleger er danskere og det er en kæmpe fordel at være i stand til at tale dansk med dem, for eksempel i frokostpauser, siger Seungmi. - Det er uden tvivl lettere at blive en del af fællesskabet, fordi jeg kender sproget. Jeg kan også mærke, at det er rart for mine kolleger, at vi kan holde møder på dansk.

Koden til det danske sprog
Når du kommer fra en helt anden del af verden, er det danske sprog ikke nemt. Grammatikken og udtalen er så fundamentalt anderledes, at det kræver en stor indsats. Men, ifølge Seungmi, har underviserne på Speak været virkelig gode og tålmodige. – Jeg har haft flere undervisere og de har alle været så søde, professionelle og, sidst men ikke mindst, tålmodige. Takket være dem har jeg gradvist knækket koden til det danske sprog og jeg bliver bedre dag for dag.
speak-seungmi
Speak er mere end et sprog
Selvom Seungmi har fået arbejde, går hun stadig til undervisning på Speak for at forbedre sit sprog og sin viden om dansk kultur. Da der er mange forskellige holdmuligheder, kan undervisningen godt passes ind i hendes daglige rutiner med arbejde og børn. - I løbet af kurset lærer vi også en masse om det danske samfund, fx om kulturen, maden og om politik. Nu hvor der snart er valg, er det særligt vigtigt at lære forskel på de forskellige partier og kandidater og hvad de står for. Udover at gå på sit danskkursus kommer Seungmi også i en "sprogklub" med hendes klassekammerater hver onsdag, hvor hun taler mere uformelt dansk og forbereder sig til timerne.

Det danske sprog åbner døre
Seungmi har oplevet, at det er sværere at komme i kontakt med andre mennesker, når hun taler engelsk. - Det er en barriere. Også i hendes private liv har det været en fordel af tale dansk. - For mig er det vigtigt at være i stand til at tale med mine børns klassekammerater, deres forældre og lærerne på skolen. Jeg kan mærke, at det åbner døre for mig og min familie. Vores fremtid er her i Danmark, så selvfølgelig må vi lære at tale dansk.

3 tips fra Seungmi til andre, der gerne vil lære dansk hurtigt

1. Se danske serier
Der er masser af gode danske TV-serier med undertekster. De kan hjælpe dig med at lære sproget og kulturen hurtigere. Tv-serien "Borgen" er virkelig god.

2. Vær ikke bange for at tale dansk
Hvis du ikke taler helt flydende, kan det være overvældende at tale dansk med dine naboer fx. Men gør det alligevel - jo mere du taler, des hurtigere lærer du.

3. Se Nyhederne på DR
Du kan abonnere på de daglige nyheder, som hver dag sendes fra DR. Det er en god måde at følge med i hvad der sker, samtidig med at du også lærer det danske sprog bedre at kende.