Spørgsmål & svar

Hvordan fungerer den danske karakterskala?

Hvis du ikke kender til den danske karakterskala, kan du finde en kort forklaring her.

I stedet for at bruge bogstaver, som man gør i mange andre lande, bruger vi i Danmark en skala fra – 03 til 12. Du skal have minimum 02 for at bestå en eksamen, så hvis du får -03 eller 00, har du ikke bestået.

Hvis du deltager i Prøve i Dansk 1, 2 eller 3, tæller karakteren fra din mundtlige prøve dobbelt, når gennemsnittet udregnes. Hvis dit gennemsnit er 02 eller over, har du bestået prøven. Hvis du deltager i Studieprøven, skal du bestå alle delprøver med minimum 02 for at bestå prøven.

7-trinsskalaen

Det nuværende karaktersystem i Danmark har været i brug siden august 2007. Systemet blev udviklet for at gøre det nemmere at omregne det danske karaktersystem til internationale karaktersystemer. 7-trinsskalaen omfatter følgende karakterer:

• – 3, som gives for den helt uacceptable præstation og betyder at du er dumpet.
• 00, som gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke opfylder kravene for at bestå.
• 02, som gives for den netop tilstrækkelige præstation for at bestå.
• 4, som gives for den jævne præstation med flere mangler.
• 7, som gives for den gode præstation dog stadig med mangler.
• 10, som gives for den meget gode præstation, der kun har få mangler.
• 12, som gives for den fremragende præstation med ingen eller uvæsentlige mangler.

Klik her, for at se en omregningstabel til ECTS-point

Internationale karaktersystemer

Der er mange forskellige karaktersystemer rundt omkring i verden. Nogle lande bruger et system baseret på procenter fra 0-100% mens andre lande, som fx England og USA, bruger et system baseret på bogstaver fra F til A. Fordi de fleste karaktersystemer i nogen grad ligner hinanden, er det muligt at konvertere karakterer uden at miste merit.

Hvad er FVU Dansk & Matematik?

FVU står for forberedende voksenundervisning.

FVU Dansk og Matematik er gratis kurser, der er tilrettelagt for at forbedre dine dansksproglige eller matematiske kompetencer i din hverdag, på din uddannelse eller på dit job. Et FVU-kursus kan også styrke dine muligheder for at få beskæftigelse.

FVU er målrettet både dig, der er udlænding, såvel som dig der er dansk statsborger. FVU-undervisningen er primært koncentreret omkring læsning og skrivning. På FVU Start arbejder vi mest med mundtlighed og ordforråd.

FVU-kurserne er opdelt i trin / niveauer på 40-60 lektioner. Hvert trin kan afsluttes med en officiel prøve. FVU Start afsluttes med en intern evaluering.

Hvad kan du bruge FVU til?

FVU Dansk trin 4 svarer niveaumæssigt til folkeskolens 9. klasses afgangseksamen i dansk. Du kan fx bruge en trin 4 Dansk-prøve til at søge om dansk statsborgerskab. Du kan bruge en trin 2 eller 3 Dansk-prøve til at søge om permanent opholdstilladelse. Læs mere om trinprøverne her.

FVU er et tilbud, der typisk er målrettet personer med en kortere uddannelse eller personer, som har et begrænset dansk og derfor ønsker at forbedre sine danske sprogfærdigheder. Gennem et FVU-dansk kursus vil du således få styrket dine sprogkundskaber, primært dine læse- og skrivekompetencer. Dette kan hjælpe dig med at præstere bedre på det danske arbejdsmarked.

Sprogundervisningen foregår én gang om ugen, typisk af 2,5 times varighed, på hold af mellem 12 til 18 kursister. Du kan gå til FVU i Hellerup, på Frederiksberg, i Lyngby eller online.

For at starte på et FVU-kursus skal du kunne dansk på et rimeligt niveau.

Du kan se optagelseskrav her.

FVU kan ikke erstatte Danskuddannelse. Men det kan være et godt supplement til Danskuddannelse eller som et efterfølgende forløb.

Hvis du ikke har det nødvendige sproglige niveau til at starte på FVU Dansk eller Matematik, tilbyder vi på Speak også FVU Start, der er et særligt tilrettelagt trin med henblik på at forberede sig til et FVU kursus.

8 tips og strategier til at lære dansk hurtigt

Denne guide er ment til dig, der ønsker at mestre det danske sprog på rekordtid og vi har derfor samlet 8 tips og strategier, der kan hjælpe dig med at lære dansk hurtigt.

1. Omgiv dig med det danske sprog

Der er ingen tvivl om, at hvis du ønsker at lære et nyt sprog hurtigt, så bør du først og fremmest omgive dig med det. Det kan du fx gøre ved at høre dansk musik, se danske film og Tv-programmer, gå på danske museer og naturligvis ved at bo i Danmark, hvor sproget tales.

2. Lær sprogets basale grundsten

Det er selvfølgelig vigtigt at have de basale regler for det danske sprog på plads. Her gælder det bl.a. om at lære det danske alfabet, de basale grammatiske regler og typiske danske fraser. Her kan du evt. også finde ressourcer online, såsom Duolingo og Babbel.

3. Øv dig i at tale sproget

Når du skal lære det danske sprog, er det ekstremt nyttigt at finde en dansker, som du kan øve dig i at tale med. Du kan naturligvis også øve dig med dig selv, men når du øver dig med en, som kender sproget, vil du få en bedre forståelse for korrekt udtale og blive mere bevidst om, hvordan det lyder, når man taler sproget flydende. Her kan du med fordel deltage i Let’s Speak.

4. Læs tekster på dansk

Du kan fx læse lette bøger for voksne eller nemme nyhedsartikler på dansk. Her vil du kunne øve dig i at læse højt, mens du ser, hvordan ord staves, og hvordan man bygger sætninger på dansk. Du vil så kunne bevæge dig mod sværere og sværere tekster i takt med, at du bliver bedre til sproget.

5. Lyt til sproget

Podcasts er blevet et enormt populært underholdningsmedie over de seneste år, og der er derfor rig mulighed for at høre et væld af spændende podcasts på dansk. Uanset om du er interesseret i økonomi, true crime eller litteratur, er det muligt at finde interessante danske podcasts, der vil øge din evne til at forstå det talte sprog.

6. Skriv på dansk

Det er vigtigt at få det nye sprog helt ind under neglene, og det kan du med fordel gøre ved at øve dig i at skrive på dansk. Det kan du gøre ved fx at skrive dagbog på dansk eller ved at sende mails og beskeder til venner, der taler det danske sprog.

7. Giv ikke op

Det er bestemt ikke nemt at lære et nyt sprog, men det er heller ingen hemmelighed, at øvelse gør mester. Det er derfor vigtigt, at du bliver ved med at øve dig, selvom det er en svær proces. Desto mere du øver dig, desto hurtigere vil du lære sproget.

8. Find en god sprogskole

En god sprogskole er alfa og omega, hvis man ønsker at lære et nyt sprog hurtigt. På en sprogskole får du adgang til undervisere, der lever af at strukturere undervisningsforløb, og som har mange års erfaring med at lære folk at tale, skrive og forstå dansk. Derudover kan du på en sprogskole også møde et væld af ligesindede mennesker, der ligesom dig er ved at lære det danske sprog.

4 råd til at udvide dit danske ordforråd

Er du på udkig efter effektive måder til at udvide dit danske ordforråd? Så er du kommet til det rette sted. Hos Speak – School of Danish har vi her samlet 4 tips til, hvordan du kan udvide dit danske ordforråd og generelt forbedre dine sprogkompetencer.

Dette er råd, som vi selv benytter os af i vores professionelle virke, og de er derfor valgt med omhu. Lad os komme i gang!

Brug flashcards

Flashcards er en utroligt effektiv måde at lære på. Her skriver du et ord på dit eget sprog på den ene side og oversætter ordet til dansk på den anden. Du kan med fordel også skrive et sætningseksempel på den danske side, så du kan se, hvordan og hvornår man bruger ordet.
Flashcards er med til at træne langtidshukommelsen, når du bruger dem regelmæssigt. Gentagelse er generelt en god vej til effektivt at lagre information i din hukommelse.

Spil ordspil

Der er heldigvis også mange veje til at udvide dit danske ordforråd, der er både sjove og lærerige. Én af dem er at spille ordspil og quizzer, der kan hjælpe dig med at lære nye ord. Det kan fx være ordspil, der fungerer ligesom vendespil, eller quizzer, der er fyldt med danske ordsprog og talemåder, som kan give dig en bredere forståelse af det danske sprog.

Læs artikler og fagbøger om emner, der interesserer dig

Hvis du har svært ved at finde motivationen til at lave fx flashcards eller lignende øvelser, kan du med fordel vælge at læse specialistartikler eller fagbøger om emner, der allerede interesserer dig. Det kan være politik, musik, litteratur eller noget helt fjerde.
I fagbøger og forskningsudgivelser vil du kunne lære helt nye danske begreber og nye måder at tale om ting, som du allerede kender til. Hvis dit ultimative mål er at udvide dit danske ordforråd, er dette en rigtig effektiv måde at gøre det på, uden at det virker som ”lektier”.

Omgiv dig selv med det danske sprog

Det er altid effektivt at omgive sig med det sprog, man ønsker at blive bedre til. Det kan du fx gøre ved at sætte dansk musik på i forskellige genrer, hvor du ofte vil opleve, at kunstnerne bruger det danske sprog på vidt forskellige måder.
Det kan også være ved at lytte til danske podcasts om ting, du ikke nødvendigvis ved ret meget om, eller det kan være ved at tage på Folkeuniversitet og høre fagpersoner tale om et bestemt emne.

Vi håber, at du – ligesom os selv – vil opleve, at disse råd er utroligt effektive veje til at udvide dit danske ordforråd.

7 typiske grammatiske fejl på dansk

I denne guide har vi lavet en oversigt over de mest almindelige grammatiske fejl på dansk. Dette er fejl, der sniger sig ind hos både nybegyndere og dem, der er vokset op med sproget, så alle kan få gavn af at læse dette indlæg.

Kig reglerne igennem og skriv dem eventuelt ned, så du aktivt kan lære at undgå dem i fremtiden.

Forkert brug af nutids-r

Dette er en grammatisk fejl, som mange ofte laver. Heldigvis er der en let huskeregel, der kan sikre dig, at du ikke laver den igen. Nutids-r refererer til at tilføje -r på enden af et verbum, der bruges om en aktiv handling og derfor noget, der sker i nutid. Hvis du er i tvivl, om der skal nutids-r på verbet i denne sætning: ”Lise kører hurtigt”, kan du bytte ordet kører ud med et andet verbum som fx ”spise”. Ville du skrive: ”Lise spise hurtigt” eller ”Lise spiser hurtigt”? Du ville naturligvis skrive ”spiser” med -r, og derfor skal du også skrive ”Lise kører hurtigt” med nutids-r.

Forkert brug af ”ligger” og ”lægger”

Dette er en utrolig almindelig grammatisk fejl, som nogen aldrig lærer at undgå. Der er dog en meget simpel huskeregel, der kan sikre, at du ikke er en af dem: ”Ligge” refererer til stilstand, mens ”lægge” er en bevægelse. Andre finder det også gavnligt at huske det som, at ligge kan udskiftes med sidde, mens lægge kan udskiftes med sætte. Et eksempel er:

• Madpakken ligger på bordet. Her er det ”ligger”, fordi madpakken allerede er på bordet, og du og madpakken derfor ikke er i bevægelse.
• Jeg lægger madpakken på bordet. Her er det ”lægger”, fordi du og madpakken er i bevægelse – altså du lægger madpakken på bordet.

Forkert brug af ”hendes/hans” og ”sin/sit/sine”

Dette er en grammatisk fejl, som man lægger mærke til både i skriftsproget og talesproget og derfor er det naturligvis meget attraktivt at undgå. Her er der heldigvis også en meget let huskeregel, man kan gøre brug af. Når man bruger ”sin/sit/sine” leder det altid tilbage til ejeren i den pågældende sætning – denne ejer kaldes også sætningens grundled. Et eksempel er:

• Han tog sit tøj på. Her er det ”sit”, fordi ”han” er ejeren af tøjet.

Når man bruger ”hendes/hans” henviser man i stedet til en anden end ejeren. Fx:

• ”Politiet gav ham hans telefon tilbage”. Her er ejeren ikke politiet, men i stedet end anden, og man bruger derfor ”hans”.

Forkert brug af endelserne -ende eller ene

Eftersom d’et i -ende er stumt, sker det ofte, at disse to endelser blandes sammen. Den grammatiske fejl er dog meget let at undgå. Når der er tale om et udsagnsord/verbum, bøjes det altid med endelsen -ende. Når der derimod er tale om navneord/substantiv får de endelsen -ene. Derudover kan man også huske på, at -ende sættes på, når man/noget er eller gør Det hedder derfor ”Lise kom løbende”, fordi det er noget, hun gør. Man bruger i stedet -ene for at skabe flertal. Det hedder derfor, ”Lise vandt alle løbene”.

At skrive sammensatte navneord i to ord

Det danske sprog har en stor kærlighed til sammensatte ord. Faktisk bruger vi sammensatte ord så meget, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget skal skrives i ét eller to ord, er det næsten altid korrekt af vælge ét ord. På trods af det er det stadig en meget typisk grammatisk fejl. Men når du først har lært, hvorfor det er, som det er, er det sjældent noget, du lige sådan glemmer igen.

• Man kan understrege vigtigheden af denne grammatiske regel med følgende eksempel: ”Dansklærer” skal skrives i ét ord. Hvis man ikke skriver det i ét ord og altså i stedet skriver ”dansk lærer”, vil det komme til at betyde, at læreren kommer fra Danmark – i stedet for at læreren underviser i dansk.
• Det er samme tilfælde med ordet ”fladfisk”. En fladfisk er en særlig fiskeart, der har dette navn, hvorimod en ”flad fisk” bare er en hvilken som helst fisk, der er flad.
• Hvis du er i tvivl, kan du altid sige ordet højt. Hvis du ikke holder pause, mens du siger det, skal ordet heller ikke deles op, når du skriver det.

Forkert brug af ”nogle” og ”nogen”

Dette er en grammatisk fejl, der er meget typisk, da man sjældent lægger tryk på forskellen mellem dem, når man taler. Det er dog væsentligt for betydningen af sætningen, at man i skriftsproget skelner korrekt mellem dem. Man bruger ”nogle”, når der er tale om et par, en del, visse eller enkelte genstande/personer. Man bruger derimod ”nogen”, når det er tale om en eller anden (tilfældig), nogen overhovedet og nogen som helst genstande/personer. Her er eksempler:

• ”Hun fik nogle mandler”. Det vil sige, at hun fik et par eller enkelte mandler.
• ”Hun fik slet ikke nogen mandler”. Det vil sige, at hun ikke fik nogen overhovedet.

Forkert brug af ”af” eller ”ad”

Her er der igen tale om en grammatisk fejl, hvor man umiddelbart ikke kan høre forskel på de to ord, hvorfor mange også ender med at bruge det forkerte i deres skriftsprog. Her er der heldigvis også gode huskeregler, der kan hjælpe dig med at få helt styr på ”af” og ”ad”. De bedste huskeregler er:

• Hvis du kan udskifte ”a(d/f)” med ”fra”, skal der altid stå af. ”Af” bruges derfor ofte også til at tale om bevægelser væk fra noget: ”Tag gryden af komfuret” (væk fra).
• Hvis du kan udskifte ”a(d/f)” med ”langs med”, ”hen over” eller ”gennem”, skal der altid stå ad. Fx: ”Hun stirrede ud ad vinduet” (igennem vinduet).