Skip to content

Indfødsretsprøven

Dansk statsborgerskabstest

Indfødsretsprøven er en skriftlig multiple choice-test, som du skal bestå for at få dansk statsborgerskab. Prøven varer 45 minutter og består af i alt 45 spørgsmål, der primært omhandler danske samfundsforhold, kultur og historie. For at bestå prøven, skal du svare rigtigt på mindst 36 spørgsmål, herunder skal mindst 4 ud af de 5 spørgsmål om danske værdier være besvaret korrekt.

 

De 45 spørgsmål består af;

  • 35 spørgsmål, der omhandler dansk historie, samfund og kultur.
  • 5 spørgsmål, der omhandler aktuelle forhold og begivenheder i det danske samfund.
  • 5 spørgsmål, der omhandler danske værdier.

 

Du må ikke anvende hjælpemidler til prøven. Det betyder, at du ikke må bruge fx ordbøger, noter, computer, mobiltelefon eller andre redskaber under prøven.

 

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, der er ansvarlig for Indfødsretsprøven.

01

Datoer og priser

Indfødsretsrøven afholdes 2 gange om året i hele Danmark.

 

Indfødsretsprøven 3. juni, 2026

Tid: 13.00 – 13.45 (mødetid kl. 12.00)

Pris: 946 kr.

Tilmeldingsfrist: 29. april

 

Indfødsretsprøven 25. november, 2026

Tid: 13.00 – 13.45 (mødetid kl. 12.00)

Pris: 946 kr.

Tilmeldingsfrist: 21. oktober

 

NB: Vi modtager desværre ikke tilmeldinger efter fristen.

02

Legitimationskrav

Det er vigtigt, at du medbringer den rigtige legitimation til Indfødsretsprøven.

Du kan læse herunder, hvad der er gyldig legitimation:

 

  • Opholdskort, fremmedpas eller konventionspas udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
  • Pas eller identitestskort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz.
  • Pas som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end oplistet ovenfor, og hvori der er isat en opholdssticker.

 

Undersøg i god tid inden prøven, om du har korrekt legitimation. Fotokopi eller billede af dokumentet kan ikke bruges.

 

Læs mere her

03

Det praktiske

Du kan vælge at tilmelde dig Indfødsretsprøven i;

  • Frederiksberg
  • Helsingør

Du får nærmere besked om præcist mødested senest 2 uger før prøvens afholdelse.

 

Hvis du består prøven, vil du få tilsendt dit prøvebevis i din e-Boks senest 2 uger efter prøvens afholdelse.

Herudover kan du også afhente det originale prøvebevis på Speak Hellerup op til 1 år efter, du har bestået prøven.

05

Mere information

Læs mere om Indfødsretsprøven her

 

Læs om reglerne for ophold i Danmark her

 

Hvis du har spørgsmål til krav i forbindelse med ansøgning om indfødsret eller konkrete indfødsretssager, skal du kontakte Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Forberedelse til Indfødsretsprøven

En god forberedelse kan gøre en stor forskel, når du skal til Indfødsretsprøven og der er mange ting, du selv kan gøre for at styrke dine chancer og føle dig mere tryg på prøvedagen.

 

Først og fremmest bør du læse det gratis læremateriale, der omhandler dansk historie, demokrati, økonomi mm. Materialet findes også i en lydversion. Kendskab til indholdet i lærematerialet er en vigtig forudsætning for at bestå Indfødsretsprøven. Herudover bør du holde dig orienteret om aktuelle nyheder i Danmark.

 

En del af en god forberedelse kan også være at gennemgå tidligere prøver. Det giver dig en ide om hvordan spørgsmålene ser ud, hvilke emner der ofte optræder og sværhedsgraden.

 

Indfødsretsprøven består af 45 spørgsmål. De 35 af spørgsmålene tager udgangspunkt i lærematerialet. De sidste 10 spørgsmål er uforberedte, 5 af spørgsmålene er af aktuel karakter og 5 af spørgsmålene omhandler danske værdier.

Du skal have mindst 36 rigtige svar for at bestå prøven og du skal svare korrekt på mindst 4 af spørgsmålene om danske værdier.

 

Du kan downloade lærematerialet og eksempler på tidligere prøver gratis her.

Download læremateriale her

Spørgsmål & svar

Hvornår afholdes Indfødsretsprøven?

  • Indfødsretsprøven afholdes to gange om året – typisk i juni og i slutningen af november eller start december. Tilmeldingsfristen ligger typisk 5-6 uger før, så det er vigtigt at tilmelde sig i god tid. De præcise datoer offentliggøres af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Du kan se datoer for Indfødsretsprøven længere oppe på siden.

Hvad koster det at tage Indfødsretsprøven?

  • Det koster et gebyr at deltage i Indfødsretsprøven. Prisen fastsættes af staten og bliver reguleret fra år til år. Du betaler gebyret, når du tilmelder dig. Du kan finde gebyret længere oppe på siden.

Hvor kan man tage Indfødsretsprøven i København?

  • Indfødsretsprøven afholdes på sprogcentre over hele landet, herunder København og omegn. Du bestemmer selv, hvor du vil tilmelde dig. Du kan tilmelde dig hos Speak længere oppe på siden.

Hvor mange består Indfødsretsprøven?

  • Beståelsesprocenten til Indfødsretsprøven varierer fra gang til gang. Normalt består lidt over halvdelen af deltagerne, men det afhænger af, hvor godt man er forberedt – især på de 10 aktuelle- og værdi-spørgsmål, som kan være udfordrende. Med den rette forberedelse øger du dine chancer betydeligt for at bestå prøven første gang. Du kan downloade lærematerialet gratis længere oppe på siden.

Hvad hvis jeg ikke består Indfødsretsprøven?

  • Du kan tage Indfødsretsprøven så mange gange du vil. Hvis du ikke består prøven, kan du tilmelde dig igen næste semester. Dette giver dig tid og mulighed for at forberede dig bedre og læse op på materialet igen.

 

Tjek også Speaks mange danskkurser og FVU-kurser, der kan hjælpe dig med at blive bedre til dansk og styrke din viden om Danmark og danske forhold.

 

Kontakt

Vil du vide mere om selve Indfødsretsprøven, er du velkommen til at kontakte prøvekoordinator Liv West Eliasen på: lip@speakspeak.dk