Danskuddannelse - Medical

Medical dansk på Gentofte Hospital

Book et interview for at komme i gang

DU danskkurser på Gentofte Hospital for dig der er læge, tandlæge eller sygeplejerske på Danskuddannelse 3, modul 4 & 5

Vi starter nye hold i august 2026.

Gentofte Hospital

Tirsdag fra 9:00 – 12:00 & torsdag fra 9:00 – 15:00 (inkl. klinisk foredrag)

DU3, modul 4

Klasseundervisning 2 x ugen

Gentofte Hospital

Torsdag fra 9:00 – 15:00 (inkl. klinisk foredrag) & fredag fra 9:00 – 14:15.

DU3, modul 5

Klasseundervisning 2 x ugen

Mål

På Speak Medical arbejder vi henimod Prøve i Dansk (PD3), så du får mulighed for at opnå de karakterer, der kræves for at kunne tilmelde sig de medicinske fagprøver og på sigt søge dansk autorisation. Det vil sige, at vi arbejder på, at du består PD3 med karaktererne 7, 7, 10, som er de nødvendige karakterer, for at kunne tilmelde sig de medicinske fagprøver.

Undervisningen på både 3.4 & 3.5 indeholder flere lektioner end et almindeligt daghold.

Se autorisationsreglerne her.

 

Indhold

Undervisningen indeholder som udgangspunkt de samme elementer som den almindelige DU danskundervisning, men herudover har vi fokus på de områder, som er vigtige, når du skal arbejde som læge, tandlæge eller sygeplejerske i Danmark. Det er fx ordforråd om kroppen og sygdomme, god udtale, kommunikation med patienter og kolleger samt viden om det danske sundhedssystem.

Som en del af undervisningen vil du blive undervist af danske læger, hvor du kan øve dig i at gennemføre simulerede samtaler med patienter med udgangspunkt i konkrete cases.

Hver uge præsenterer vi dig for et klinisk foredrag, som er en træning i lytte-forståelse og en indføring i den medicinske terminologi på dansk samt en træning i at diskutere autentiske/relevante cases på dansk. Således er disse foredrag både et supplement til danskundervisningen, men også en form for forberedelse til de medicinske fagprøver.

Alle deltagere på kurset er læger, tandlæger eller sygeplejersker, så der er god basis for at opbygge netværk.

Hvis du ønsker at starte, og ikke allerede er kursist på Speak, skal du til et interview hos en af vores sprogkonsulenter.

Du kan booke et interview øverst på siden.

Hvis du allerede er kursist på Speak, skal du kontakte kursussekretær Camilla Lopez på: speakmedical@speakspeak.dk.

Læs mere om regler for Danskuddannelse og betaling af depositum

Regler for Danskuddannelse

Betaling af depositum