Sundhedsdansk
Sundhedsdansk
- en del af Speaks DNA
Sundhedsdansk – en kernekompetence
På Speak er Sundhedsdansk ikke bare et kursus. Det er en kernekompetence, som vi har udviklet, forfinet og undervist i gennem mere end 25 år.
Vi er Danmarks førende specialister i Sundhedsdansk – sproget, der får udenlandske sundhedsprofessionelle til at trives, kommunikere og yde deres bedste på danske hospitaler, plejehjem og klinikker.
25 års erfaring – resultater der kan mærkes
Gennem årene har vi undervist hundredvis af udenlandske sygeplejersker, læger og social- og sundhedsmedarbejdere – både faglærte og ufaglærte. Resultaterne taler for sig selv: Vores deltagere bliver markant bedre til dansk og stærkere i deres faglige kommunikation. Det gør de bl.a., fordi vores undervisning tager udgangspunkt i de sproglige situationer, de møder i deres daglige arbejde – fra rapport og patientdialoger til kollegasamarbejde og dokumentation.
Praksisnært. Personligt. Progression.
På Speak arbejder vi kun med det, der er relevant for den enkelte deltager. Det gør undervisningen både motiverende og direkte anvendelig. Alt, hvad man lærer, kan bruges med det samme i hverdagen – og det giver synlige fremskridt. Det er det, vi kalder Sundhedsdansk: praksisnær undervisning, der skaber tryghed, faglig styrke og bedre kommunikation i sundhedsvæsenet.
Dokumenteret progression – med Speaks egen sprogscreening
Hvert undervisningsforløb begynder med en individuel sprogscreening, som Speak selv har udviklet.
Den afdækker præcist deltagernes sproglige niveau og danner grundlag for en målrettet og effektiv undervisning. Samtidig kan vi dokumentere den sproglige progression undervejs – så både deltager og arbejdsgiver kan se resultaterne sort på hvidt.
Hvad tilbyder vi?
Kig i menuen for at læse mere om vores forskellige sundhedsdansktilbud:
- Sprogstøtte i ældreplejen
- Sundhedsdansk på hospitaler
- Kulturkurser for vejledere
- Dansk til SOSU


















