På FVU Start træner du mundtligt dansk, så du bliver bedre til at tale og forstå dansk. Du får et større ordforråd, bliver bedre til at bruge de rigtige udtryk i samtaler og forstå, hvad andre siger til dig.
Kurset forbereder dig til FVU Trin, hvor det primære fokus er at blive bedre til at læse og skrive på dansk.
Du kan starte på FVU Start, når du har bestået;
- Danskuddannelse 1 modul 5
- Danskuddannelse 2 modul 4
- Danskuddannelse 3 modul 3
Eller bliver testet til et tilsvarende niveau.
Vi tilbyder også FVU Sundhedsdansk på Start-niveau, som er tilpasset dig, der har en sundhedsfaglig uddannelse.


















