Skip to content

Mød Filip Zar fra Ukraine

Filip kom til Danmark i 2018, da han blev udstationeret af sin daværende arbejdsplads, 3Shape. Filip er fra Ukraine og med sig havde han sin kone og datter. De har boet i Danmark lige siden og efter et par år meldte behovet for at lære dansk sig.

Dansk fremmer karrieren

Gode grunde til at lære dansk

Selvom Filips arbejdssprog er engelsk, opdagede han hurtigt, at det var karrierefremmende at lære dansk. – Jeg fandt hurtigt ud af, at mine karrieremuligheder steg, hvis jeg lærte sproget, fortæller Filip Zar. – At jeg kan forstå dansk betyder, at jeg kan søge stillinger, jeg ellers ikke ville kunne søge. For selvom mit arbejdssprog er engelsk, betyder det meget for det sociale liv på arbejdspladsen, at jeg kan smalltalke på dansk med kollegerne, når vi mødes ved kaffemaskinen og til frokost.

 

Der var også to andre vigtige grunde til at lære dansk. – Hvis vi skulle gøre os forhåbninger om at få permanent opholdstilladelse, var det en forudsætning at kunne bestå en dansk-prøve, siger Filip. – Samtidig var det lidt pinligt, at vi ikke kunne dansk, når vi skulle til vores datters skole/hjem-samtaler.

En betydelig milepæl

Filip har indtil videre gennemført 5 danskkurser hos Speak. – Det har været en betydelig milepæl i min sprogrejse, og jeg er meget taknemmelig for muligheden for at fordybe mig i det smukke danske sprog, siger Filip. – Det har udvidet min kulturelle forståelse og åbnet spændende nye muligheder.

 

– Jeg er dybt taknemmelig over alle de fantastiske lærere, der har vejledt mig igennem forløbet. Deres dedikation, ekspertise og urokkelige støtte har været afgørende for mine fremskridt. Det er ikke let at lære dansk, men takket være mine læreres tålmodighed, har jeg overvundet udfordringerne.

Kolleger holder Filip til ilden

Fleksibel undervisning til en presset hverdag

Det er vigtigt at udfordre sig selv og tale dansk i hverdagen. Her er kollegerne til stor hjælp. – De er gode til at snakke til mig på dansk, og spørger fx til hvordan min weekend har været. Det tvinger mig til at holde fast i det danske og ikke forfalde til kun at tale engelsk.

 

Filip er efterhånden ganske habil til dansk. Men det får ham ikke til at stoppe op. Nu tager han næste skridt og har tilmeldt sig FVU (forberedende voksenundervisning) for at blive endnu bedre til dansk.

 

Voksenuddannelsen er meget fleksibel med mulighed for at få undervisning både dag, aften og i weekenderne. – Fleksibiliteten er vigtig i en hektisk hverdag, hvor der også skal være plads til arbejde, familie og fritid, slutter Filip.

At gennemføre dette danske sprogkursus har udstyret mig med de nødvendige sprogfærdigheder, udvidet min kulturelle forståelse og åbnet spændende nye muligheder.

3 tips fra Filip til andre, der vil lære dansk hurtigt

 

  • Få professionel hjælp på Speak

    Jeg kan kun anbefale at studere dansk på Speak. De har bare de bedste lærere, der med deres dedikation, ekspertise og urokkelige støtte har været afgørende for mine fremskridt.

 

  • Tal, tal, tal

    Vær ikke bange for at udtrykke dig på dansk. Det kan være lidt grænseoverskridende, men det giver god træning og hjælper med at få den rigtige udtale frem. Kolleger er gode at øve sig på.

 

  • Læs danske aviser

    Jeg læser selv Børsen for at blive klogere på det danske finansmarked, da jeg handler aktier i fritiden. Artiklerne giver mig et godt indblik og styrker samtidig mit danske.