FVU Sundhedsdansk
Hellerup
1 x om ugen
FVU Sundhedsdansk (start): mandag kl. 12.30 - 15.30
FVU Sundhedsdansk (trin 2+3): onsdag kl. 12.30 - 15.00
FVU Sundhedsdansk – styrk dit sprog i praksis
FVU Sundhedsdansk er for dig, som allerede arbejder – eller ønsker at arbejde – i sundhedssektoren i Danmark og som ønsker at blive bedre til at kommunikere med patienter og borgere.
Vi tilbyder:
- FVU Sundhedsdansk Start
- FVU Sundhedsdansk trin 1+2
På niveau Start har vi fokus på det mundtlige, mens vi på trin 1+2 primært beskæftiger os med læseforståelse og det skriftlige.
FVU Sundhedsdansk er for dig, der allerede taler dansk, men gerne vil blive bedre til at udtrykke dig mundtligt og udvide dit ordforråd. På FVU Sundhedsdansk arbejder vi med det sprog, som sundhedsfagligt personale har brug for i deres daglige arbejde.
Undervisningen tager udgangspunkt i realistiske situationer fra sundhedsvæsenet. Vi bruger blandt andet korte videoer og cases, så du lærer at forstå, reagere og svare hensigtsmæssigt i forskellige samtaler. Der er også fokus på læsning og skrivning, så du bliver mere sikker i dokumentation og skriftlig kommunikation.
For at blive optaget på FVU Sundhedsdansk er det en fordel – men ikke et krav – med en sundhedsfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du arbejder – eller gerne vil arbejde – i sundhedssektoren og ønsker at styrke dit danske sprog, så du føler dig mere tryg og professionel i dit arbejde.
Optagelseskrav
Du kan begynde på FVU Sundhedsdansk Start, når du har bestået:
- Danskuddannelse 1 modul 5
- Danskuddannelse 2 modul 4
- Danskuddannelse 3 modul 3
Eller bliver testet til et tilsvarende niveau.
Du kan begynde på FVU Sundhedsdansk trin 1 +2, når du har bestået:
- Danskuddannelse 1 modul 6
- Danskuddannelse 2 modul 5
- Danskuddannelse 3 modul 4
Eller bliver testet til et tilsvarende niveau.
Hvis du er under 25 år, og ikke er selvforsørgende, er der særlige betingelser.
Læs mere i kapitel 2 i FVU-bekendtgørelsen her.
Book tid til en test/screening her.
Afslutning FVU Sundhedsdansk Start
Du afslutter FVU Sundhedsdansk Start med en intern prøve.
Hvis du består prøven og ønsker at fortsætte på FVU Dansk, skal du booke tid til en screening.
Afslutning FVU Sundhedsdansk trin 1+2
Du kan afslutte FVU Sundhedsdansk trin 1+2 med en officiel trinprøve.
Vejledning FVU Sundhedsdansk
Vil du vide mere om FVU Sundhedsdansk, er du velkommen til at kontakte vores FVU-vejleder, Anne Marie Ladefoged.
Du kan enten ringe eller komme forbi i vejlederens træffetid. Se tider her.
Har du spørgsmål til tilmelding, niveau eller undervisningsindhold, hjælper vi dig gerne med at finde det forløb, der passer bedst til dig.

















