Klasseundervisning

For hvem?

Speak tilbyder intensiv danskundervisning på alle niveauer. Du kan vælge mellem dag- og aftenhold.

Danskkurserne er for alle udlændinge over 18 år med et cpr-nummer med ret til danskuddannelse.

“Undervisningen tilpasses os og det sprog, vi har brug for i dagligdagen. Vi har ikke noget fast pensum. Lærerne spørger os om de situationer, hvor vi har behov for at tale dansk. Det er meget motiverende.”

Veronica Lorena Studsgaard
kursist fra England

Lær dansk hurtigt

På Speak lærer du hurtigt dansk, så du kan klare dig på jobbet, på din uddannelse og i hverdagen. Undervisningen tager udgangspunkt i det sprog, du har brug for i Danmark. På de første moduler har vi især fokus på, at du hurtigt lærer at klare dig på mundtligt dansk. Senere arbejder vi også med det skriftlige sprog. På alle moduler har vi fokus på, at du får en rigtig god udtale på dansk.

På Speak har vi mange hold på alle niveauer – dag og aften. Det betyder, at du altid kommer på et hold, der passer til dig og dine forudsætninger.

Danskuddannelse 1, 2 og 3

Danskkurserne er opdelt i 3 danskuddannelser, Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Hver danskuddannelse består af 6 moduler. Hvert modul afsluttes med en modultest.

Se illustration af Danskuddannelse her

Danskprøver

Hver danskuddannelse kan afsluttes med en officiel prøve i dansk. Læs mere om prøverne og hvad de giver mulighed for her.

Det praktiske

Sted:
Du kan gå til dansk i Hellerup, på Frederiksberg og i Lyngby. Vi har også hold på DTU.

 

Tid:
Vi starter nye kurser hver måned

Speak Hellerup og Speak Lyngby

Daghold:

  • Danskuddannelse 3: 3 x om ugen fra 9.15 – 12.00
  • Danskuddannelse 1 & 2: 2 x om ugen fra 9.00 – 14.15

Aftenhold:

  • Danskuddannelse 1, 2 & 3: Mandag & onsdag eller tirsdag & torsdag fra 17.30 – 20 eller 18.30 – 21

Speak Frederiksberg

Daghold:

  • Danskuddannelse 3: 3 x om ugen fra 9.15 – 12.00
  • Danskuddannelse 1 & 2: 4 x om ugen fra 9.30 – 12.00 eller 12.30 – 15.00

Aftenhold:

  • Danskuddannelse 1, 2 & 3: Mandag & onsdag eller tirsdag & torsdag fra 17.30 – 20.00

Pris:

  • Kurset koster 2000 kr. pr. modul + et engangsdepositum på 1250 kr., hvis du har cpr-nummer, og har ret til danskuddannelse.
  • Kurserne er gratis, hvis du er au pair, henvist efter integrationsloven eller modtager dagpenge.
  • Kurset koster 116 kr. per lektion, hvis du ikke har ret til danskuddannelse.

Priserne er inklusiv deltagelse i modultests og afsluttende prøve i dansk.

Regler for Danskuddannelse

Du skal gennemføre din danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort. Det betyder bl.a., at du har en begrænset periode til at gennemføre de enkelte moduler og din danskuddannelse;

– Hvis du er selvforsørger (inkl. au pair), skal du som udgangspunkt gennemføre danskuddannelsen inden for 3½ år.
– Hvis du er henvist efter integrationsloven, skal du som udgangspunkt gennemføre din danskuddannelse inden for 5 år.

Læs mere om klippekortet her

Kontakt

Kontakt os på tlf. 3946 3050 eller mail hello@speakspeak.dk, hvis du vil vide mere om vores danskkurser.

Tilmelding

Før du kan starte, skal du til et interview hos en sprogkonsulent.