For au pairs

For hvem?

Danskkurser for au pairs er kurser til dig, der arbejder som au pair i Danmark. Kurserne er tilrettelagt, så de passer til din hverdag som au pair.

”Jeg synes, at danskundervisningen på Speak er mere sjov end egentlig undervisning. Når du er au pair, er det bare så vigtigt at lære det danske sprog, fordi det er én måde, hvorpå vi kan deltage i dette kulturelle udvekslingsprogram. Og udover at lære dansk får vi også nye venner. Jeg kan varmt anbefale Speak til andre au pairs, fordi det er vigtigt at kunne dansk, når vi skal kommunikere med vores værtsfamilier og ikke mindst børnene.”

Leslie Pearl Salares Llano
filippinsk au pair

Danskundervisning på hold

Du får danskundervisning på et hold sammen med andre internationale au pairs i Danmark. Det giver dig god mulighed for at få et netværk af personer, der er i Danmark under de samme forudsætninger som dig.

Hvad lærer du?

Du lærer det dansk, du har brug for i din dagligdag som au pair i Danmark. Og du lærer mere end det. Du lærer at tale med din værtsfamilie og børnene i familien, men også at klare dig på dansk i din fritid. Hvis tiden og lysten er til det, kan du afslutte kurset med Prøve i Dansk 2.

Danskuddannelse 2

Danskkurser for au pairs er tilrettelagt på Danskuddannelse 2. Danskuddannelse 2 består af 6 moduler i alt. Du starter på modul 1. Efter hvert modul bliver du testet og hvis du består, kan du gå videre til næste modul. Du vælger selv, hvor mange moduler du vil tage. Modul 6 afsluttes med Prøve i Dansk 2.

Se illustration af Danskuddannelse her

Optagelseskrav

Du skal have opholdsgrundlag som au pair.
Du skal have minimum 10 års skolegang og kendskab til engelsk.

Det praktiske

Sted:
Daghold: Speak Hellerup
Aftenhold: Speak Hellerup, Speak Frederiksberg, Speak Lyngby
Du kan også vælge et almindeligt daghold i Hellerup, Frederiksberg eller Lyngby

 

Tid:
Daghold: 3 x om ugen fra 9.15 – 12.00 (opstart i januar og august)
Aftenhold: 2 x om ugen fra 18.30 – 21.00 (opstart hver måned)
Du kan også vælge et almindeligt daghold (opstart hver måned)

 

Pris:
Kurserne er gratis, hvis du har opholdsgrundlag som au pair.

Regler for Danskuddannelse

Du deltager i danskuddannelse inden for rammerne af et klippekort. Det betyder bl.a., at du har 3½ år til at gennemføre de enkelte moduler og din danskuddannelse.

Læs mere om klippekortet her

Kontakt

Kontakt os på tlf. 3946 3050 eller mail hello@speakspeak.dk, hvis du vil vide mere om danskkurser for au pairs.

Tilmelding

Vil du starte til dansk? Book en tid til et interview hos en sprogkonsulent.