Danskkurser på KU
1 x klasseundervisning om ugen fra 17.15 - 19.45
Undervisningen foregår på KU Campus (City Campus/SAMF & Maersk Tower/SUND)
Opstart: januar/februar og august/september
Nye danskkurser med start i august og september 2026
Bemærk venligst, at startdatoerne for vores danskkurser i august og september 2026 endnu ikke er fastlagt. Vi opdaterer vores hjemmeside, så snart vi har datoerne.
I mellemtiden kan du tilmelde dig vores venteliste og modtage en mail fra vores KU-koordinator, når vi begynder planlægningen af danskkurserne på UCPH for næste semester.
Hvis du ønsker at starte på et andet kursus, kan du tilmelde dig på en af Speaks andre afdelinger.
Hvem kan få danskundervisning på KU?
Alle internationale ansatte på Københavns Universitet kan få gratis danskundervisning, hvis de opfylder følgende krav:
-
Er fyldt 18 år
-
Har et dansk CPR-nummer
-
Har boet i Danmark i mindre end 5 år
- Betaler et depositum på 2.000 kr.
Undervisningen foregår på hold med andre KU-ansatte på samme niveau som dig. Din underviser har solid erfaring med at undervise højtuddannede i dansk som andetsprog. Du bliver introduceret til grundlæggende dansk grammatik, udtale, ordforråd og kultur.
Kurserne tager udgangspunkt i din hverdag i Danmark, så du hurtigt bliver klædt på til at bruge dansk – både på arbejdet og i fritiden.
Praktisk information om danskundervisning på KU:
- Undervisning: 1 gang om ugen (3 lektioner på hver 45 minutter)
- Tidspunkt: 17.15 – 19.45.
- Varighed: ca. 12 uger (modul 1+2) og ca. 16 uger (modul 3-5)
- Undervisningssted: City Campus og Nørre Campus (Panum)
- Antal deltagere: max 25 deltagere (holdet oprettes ved minimum 12 tilmeldte)
- Modultest: Modulet afsluttes med en modultest, hvorefter du tilbydes plads på næste modul, når du har bestået
Find kort over City Campus, Farimagsgade 5, 1353 København K
Find kort over Nørre Campus, Blegdamsvej 3B, 2200 København N
Danskuddannelse 3
Vores danskkurser på KU er tilrettelagt efter Danskuddannelse 3, som består af 5 moduler. Hvert modul afsluttes med en modultest. Vores kurser følger den fælles europæiske referenceramme for sprog CEFR.
Se illustration af Danskuddannelse her
Du afslutter modul 5 på Danskuddannelse 3 med Prøve i Dansk 3 (PD3). Læs mere om prøverne og hvilke muligheder de giver dig her.
Depositum
Du har som udgangspunkt ret til gratis Danskuddannelse i de første 5 år af dit ophold i Danmark. Du skal dog betale et depositum på 2.000,- kr. før du kan starte. Du kan få dit depositum tilbagebetalt eller overført til næste modul, hvis du består modultesten inden for den fastsatte tidsramme. Består du ikke inden tidsfristen eller vælger du at stoppe midt i kurset, mister du depositummet og skal betale et nyt depositum på 2000,- kr., hvis du ønsker at fortsætte til næste modul.
Læs mere om regler for Danskuddannelse og betaling af depositum.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til danskundervisning på Københavns Universitet, er du velkommen til at kontakte KU-koordinator Pernille Egebæk Vadstrup på: ku@speakspeak.dk


















