Kurser til SOSU

Speak tilbyder et udvalg af kompetencepakker, der henvender sig til professionelle, der arbejder med SOSU-elever med dansk som andetsprog, fx ansatte på SOSU-skoler, kommuner og vejledere.

 

Læs om vores 4 forskellige kompetencepakker her:

Sprogunderstøttende vejledning i oplæring

Dette kursus (kompetencepakke 1) henvender sig til oplæringsvejledere, vejledere og uddannelsesansvarlige, der arbejder med SOSU-elever med dansk som andetsprog.

 

Målet er at give deltagerne viden og værktøjer til at understøtte og vejlede SOSU-eleverne i forskellige sproglige situationer i hverdagen – så eleverne bedre forstår instruktioner, lærer SOSU-fagligt sprog og bliver trygge i kommunikationen på arbejdspladsen.

 

Deltagere på kurset får viden om:

  • Hvad det vil sige at have dansk som andetsprog
  • Hvordan elever tilegner sig sprog i oplæringen
  • Hvordan du bedst vejleder flersprogede elever – fx gennem gruppevejledning og læringsaftaler
  • Hvordan du undgår misforståelser i kommunikationen

 

Deltagere på kurset bliver klædt på til:

  • At støtte elever i daglige sprogsituationer som instruktion, dokumentation og videregivelse af observationer
  • At introducere strategier og redskaber, der styrker elevens sproglige udvikling

 

Formål:
At styrke vejlederes evne til at støtte SOSU-elever med dansk som andetsprog i deres sproglige og faglige udvikling i hverdagen.

 

Varighed:

1–1,5 dage – opstart efter aftale.

Sprogstøtte til SOSU-elever i oplæring

Mange SOSU-elever med dansk som andetsprog har de nødvendige faglige kvalifikationer, men oplever sproglige udfordringer i oplæringsperioderne. Det kan påvirke både deres læring, trivsel og borgersikkerheden.

 

Vi  tilbyder derfor målrettet sprogstøtte (kompetencepakke 2), som styrker elevernes evne til at kommunikere med borgere, kolleger og vejledere – og hjælper dem med at fastholde motivationen og gennemføre uddannelsen.

 

Indhold i kompetencepakken:

  • Sprogscreening af de enkelte elever og anbefalinger til videre indsats
  • Ugentlig sprogstøtte på oplæringsstedet ved undervisere med erfaring i dansk som andetsprog
  • Støtte til at udvikle strategier for sprogtilegnelse i praksis
  • Samarbejde med oplæringsvejledere for at integrere sprogstøtten i hverdagen
  • Intensiv sprogstøtte to gange om ugen á 2 timer i oplæringsperioder 1, 1a og 1b
  • Fleksible 10-timers pakker med fokus på elevens aktuelle behov

 

Formål:
At støtte SOSU-elever med dansk som andetsprog i deres sproglige udvikling, så de bedre kan kommunikere i praksis, trives i oplæring og gennemføre deres uddannelse.

Rekruttering af SOSU-elever

Mange SOSU-elever har de formelle kvalifikationer, men ikke altid det nødvendige sproglige niveau til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Derfor tilbyder vi et kursus (kompetencepakke 3), der klæder uddannelseskonsulenter på til at vurdere ansøgeres sproglige kompetencer – og træffe velbegrundede rekrutteringsvalg.

 

Kurset giver jer redskaber til at:

  • Vurdere, om en ansøger har det nødvendige sprogniveau til at klare skole- og oplæringsperioder
  • Bruge interviewguides ved ansættelsessamtaler
  • Give konstruktiv feedback ved afslag
  • Forstå, hvad det indebærer at have dansk som andetsprog
  • Kommunikere mere klart og støttende med elever med dansk som andetsprog

 

Formål:
At sikre, at SOSU-elever ansættes på det rette tidspunkt i deres sproglige udvikling – og dermed har størst chance for at gennemføre uddannelsen.

 

Varighed: 1 dag – opstart efter aftale.

Sprogunderstøttende overgange mellem SOSU-skole og oplæring

Denne kompetencepakke (kompetencepakke A) er målrettet undervisere, vejledere og læsevejledere på SOSU-skoler og har fokus på, hvordan vi bedst støtter flersprogede elevers sproglige udvikling – både i skoleperioder og under oplæring.

 

Mange SOSU-elever med dansk som andetsprog oplever store forskelle mellem undervisning og oplæring. Dette kursus giver konkrete metoder til at skabe en rød tråd for SOSU-eleverne gennem hele uddannelsen.

 

Deltagere på kurset får bl.a. viden om:

  • Hvad det vil sige at have dansk som andetsprog
  • Hvordan man kan støtte elever i at lære og huske nye ord
  • Hvordan man kan skabe sammenhæng mellem skole og oplæring

 

Deltagere på kurset bliver klædt på til:

  • At støtte elever i deres faglige og sproglige udvikling
  • At arbejde målrettet med SOSU-fagligt sprog
  • At anvende konkrete værktøjer og strategier i undervisningen

Formål:
At styrke undervisere og vejlederes evne til at skabe sammenhæng i den sproglige støtte på tværs af skole og oplæring – så flersprogede SOSU-elever bedre kan tilegne sig og anvende det faglige sprog gennem hele uddannelsen.

Kontakt

Kontakt Cathrine Matarese for mere info om vores kompetencepakker, herunder indhold og pris.

Alle kompetencepakkerne kan kombineres og skræddersys efter jeres behov og ønsker.